Årsagen

Mange opsøger os for at finde årsagen til deres problemer, at få en forklaring og en diagnose samt forhåbentlig en løsning.

Årsagen til kæbeledsproblemer kan være alt fra gigt i leddet til alt for meget muskelaktivitet. Gigt lyder umiddelbart voldsomt – men den brænder ofte ud, hvorimod for meget muskelaktivitet bare gør musklerne stærkere og stærkere, og dermed problemerne større og større. Leddet består af et ledhoved (condylen) som sidder på toppen af underkæben. Den arbejder mod bunden af kraniet og er beskyttet af en discus og holdt sammen af en ledkapsel. Disken er den mest følsomme del af leddet og den som oftest volder de største udfordringer. Rigtig mange af de patienter vi ser, døjer med en eller anden form for disk problem. Det kan fx. være en defekt, hvor disken er let løsnet eller hvor den er skubbet helt væk og ligger i vejen for den normale funktion.

Når vi undersøger dig for at finde årsagen til netop din udfordring, er vi allerede ved at finde løsningen.