Bidskinner
Bidskinner er et af vores vigtigste redskaber – ligesom en bøjletandlæge flytter tænder med ”togskinner”, flytter og heler vi kæber med skinner.
Mange af vores henviste patienter har båret skinne i mange år, det er som regel en refleksfrigørende skinne som er en beskyttelses skinne. Vores foretrukne skinner hedder SRS og Tanner, som begge er terapeutiske skinner, der udover at beskytte tænder, led og muskler; er med til at placere kæben i en bedre position, så vi kan få det rigtige fundament at genopbygge dig på.
Vores skinner bliver fremstillet i et rent digitalt workflow – så du slipper for silikone aftryk. Skinner er en kompleks størrelse, som skal passe til alle tænderne – både til de tænder den skal sidde fast på, men også i sammenbidet med tænderne i den modstående kæbe, samt guide og nedsætte aktivitet i sideudslag. Det er derfor langt mere komplekst at fremstille en skinne end for eksempel en porcelænskrone og endnu vigtigere, en stor grund til at man ikke må benytte kommercielle skinner købt på nettet eller apoteket, som ikke er fremstillet til dig. Man må gerne benytte dem i ganske kort tid, mens man venter på en rigtig skinne.
Hvis skinnen ikke giver det ønskede resultat, kan en henvisning til en Kæbekirurgisk hospitalsafdeling være nødvendigt. Det er kun i meget ekstreme tilfælde, at de vil se patienter som ikke har været skinnebehandlet først.
Det vil næsten altid være en god ide at supplere skinnebehandlingen med fysioterapi eller anden kropsbehandling. Vi har enkelte behandlere som vi samarbejder med, men du får altid en lille vejledning med som beskriver hvilke muskler vi vil anbefale at du får behandlet.
Ved dine besøg hos os gør vi alt, hvad vi kan for at forklare så meget som muligt om dine problemstillinger